|
Retningslinier for kuvertpåtrykning
Repro:
Repromateriale fremsendes digitalt til os.
Vi hjælper gerne med fremstilling/færdiggørelse af reproen. Betaling for repro sker efter regning.
Vi håndtere de fleste filformater, og opererer med alle de gængse anerkendte grafiske programmer.
Benyttes programmer og filformater, der ikke er udviklet til den grafiske branche, må der påregnes ekstra tid til bearbejdning af materialet.
Vi modtager gerne færdige pdf filer. Du er velkommen til at rekvirere vejledning til generering af en korrekt pdf fil fra de almindelige grafiske programmer.
Når du sender digitalt repromateriale til os beder vi dig være opmærksom på følgende:
Generelt
Der skal informeres om,hvilket program (og versionsnummer) der er anvendt.
Skrifter skal altid vedlægges, både skærmskrifter og postscriptskrifter.
Farver skal defineres ensartet i dokument/logo, enten som rene farver eller som CMYK.
Der skal vedlægges et godkendt farveprint af jobbet.
Funktionerne til kunstig modificering af skrifter i Pagemakers og QuarkXpress' målpalette må under ingen omstændigheder benyttes. Dette inkluderer: Bold, Italic, Underline, Underline Ord, Overstreg, Kontur og skygge.
|
Illustration og billeder
Illustrationer og billeder skal altid vedlægges som selvstændige filer, også selvom de er inkluderet i dokumentet.
Illustrationer (bitmap, streg) skal have en opløsning på 1200 dpi, anvendt i 100% størrelse.
Vektorbaserede illustrationer (.cdr, .ai og .fhx), skal arkiveres som .eps.
Billeder skal have en opløsning på hhv. 240/300 dpi ved 48/60 lin. tryk, nar de anvendes i 100% størrelse. Generelt er det en god idé at anvende billeder i 100% størrelse.
Bruger man f.eks. et billede i 50% størrelse, skal der bruges ekstra tid på at beregne data til udkørsel.
Farvebilleder skal altid foreligge i CMYK.
Billeder arkiveret som .tif eller .eps kan anvendes direkte til udkørsel, mens formaterne .bmp, .jpeg, .pct mm. kræver bearbejdning.
|
3 og 4 farve tryk
Til opgaver , hvor der skal trykkes i Europafarverne, skal der medsendes en farveprøve (cromalin eller lign.), der viser det ønskede færdige resultat.
Vær opmærksom på at der til trykopgaver i mere end 2 farver skal der bruges en griberkant. Det betyder, at der skal være en trykfri kant på 7 mm på én af de sider, der er markeret på nedenstående illustrationer.
|

Kuvert med
nedfalset klap
|

Kuvert med
opretstående klap
|

Selvklæbende
posekuverter
|

Posekuvert med
dækstrimmel
|
|